Merito gør piccolinens arbejdsdag nemmere
Med høj sans for kvalitet, effektivitet og service har Merito håndteret økonomistyringen hos Dealhaus. Det har haft stor betydning for Emily Damm-Jakobsen, der bestrider jobbet som piccoline, og som oplever, at det nu er meget lettere at håndtere alle de administrative opgaver.
Hos Dealhaus har opgaver som blandt andet bogføring og bilagshåndtering tidligere været piccolinens ansvar. Det er meget omfattende at blive sat ind i alle disse administrative opgaver, fortæller Emily Damm-Jakobsen:
”Jeg havde ikke erfaring med bogføring, så der var meget nyt, jeg skulle sættes ind i. Samtidig var selve opgaverne med at indsamle bilag fra alle indkøb og bogføre dem virkelig tidskrævende og ineffektivt. Der gik mange timer med det, som jeg med fordel kunne have brugt på andre vigtige ting.”
”(...) Meritos rådgivning har virkelig optimeret en stor del af økonomistyringen, hvilket har lettet min arbejdsdag markant”,
- Emily Damm-Jakobsen
Simple it-programmer letter nu hverdagen
Da Dealhaus indgik et samarbejde med Merito, blev de introduceret for to bogføringsprogrammer, der betyder, at Emily Damm-Jakobsen ikke længere skal holde styr på de mange bilag og andre administrative opgaver.
De to programmer udfører automatisk fakturahåndtering i den forstand, at de automatisk indregistrerer, gemmer og bogfører kvitteringer og fakturaer. Netop de funktioner havde stor betydning for Dealhaus’ piccoline.
”De nye systemer har gjort min arbejdsdag meget mere overskuelig, og så har det også gjort, at jeg har langt mere tid til rådighed, som jeg kan bruge på andre vigtige ting, der gavner virksomheden. Meritos rådgivning har virkelig optimeret en stor del af økonomistyringen, hvilket har lettet min arbejdsdag markant”, fortæller Emily Damm-Jakobsen, der også hæfter sig ved, at programmerne var nemme at arbejde med.
”Det var utrolig nemt for mig at blive sat ind i de nye systemer, som var både simple og overskuelige. Det eneste, som jeg nu skal gøre, er at tage billeder af kvitteringerne, og så klarer programmerne resten.”
Et behageligt samarbejde
Samarbejdet består dog af andet og mere end introduktion til it-programmer. Emily Damm-Jakobsen fremhæver i den forbindelse det behagelige i at arbejde sammen med Merito.
”Jeg bliver altid mødt med god service, smil og venlighed, og medarbejderne hos Merito står altid til rådighed, hvis jeg har brug for hjælp. Deres økonomiske rådgivning har effektiviseret vores virksomheds økonomifunktioner, hvilket jeg har kunne mærke lige fra starten, og det har givet mig mulighed for at udfolde mig på andre områder, hvor jeg har mere erfaring.”